 
															SpectroFly hjælper landbrug og godser med at optimere markens potentiale via dronebaseret teknologi.
Vi lokaliserer og digitaliserer eksisterende dræn, projekterer nye og leverer præcise terrænmodeller til ændringer af landskabet og jorddeponering.
Som specialister i hydrologi hjælper vi dig også gerne med rådgivning om vandafledning, vandløb og klimatilpasning, ligesom vi er forhandler af Ranch Systems’ avancerede måle- og styringsløsninger i f.eks pumpebrønde, hvor man ønsker at sikre drift.
Vi tilbyder desuden specialiserede ydelser indenfor pletsprøjtningskort til præcisionsjordbrug og rådgivning om klimatilpasning, tilskudsprojekter som minivådområder og lavbundsjorde under Grøn Trepart – så du undgår fejl og sikrer dine støttemidler.
 
															Ødemark Gods ligger i kuperet terræn på Vestsjælland lidt nord for Sorø, marken Holmager på 52 hektar har en række lavninger som er vandlidende pga. stående vand og for små drændybder.  Det medfører at marken i 7 områder (ca. 17 ha) har en uensartet vækst og forringet arrondering, dyrkningssikkerhed og produktivitet.
Med henblik på at forbedre markens vandafledning og produktivitet og baseret på en dronekortlægning af det eksisterende terræn, har SpectroFly bistået med at modellere det fremtidige terræn.
Formålet har været at optimere drændybderne i rodzonen samt sikre strømningsveje for overfladevandet ud af lavningerne, så de i fremtiden ikke vil være vandlidende.
Topografisk kortlægning baseret på kortlægning af det eksisterende terræn. Det fremtidige terræn er modelleret i Scalgo.
Lavningernes individuelle og Holmager markens samlede terrænreguleringspotentiale er beregnet og leveret som input til lodsejerens myndighedsansøgning.
Projektet og løsningerne blev udført i tæt dialog med lodsejer og hans rådgiver på myndighedsbehandlingen Pilegaarden Consult ApS.