 
															Succesfulde solcelle- og vindmølleprojekter kræver mere end gode intentioner. De kræver effektivitet, grundige forberedelser, præcision, dokumentation og et skarpt overblik. Det handler ikke kun om god praksis, men om rettidig omhu og nødvendig risikostyring.
Her er dronedata en gamechanger – både før, under og efter projektets gennemførelse.
Droner er nemlig ideelle til at skabe overblik over arealernes beskaffenhed gennem terrænmodellering. Hvordan er afstrømningsforholdene og hvordan er de eksisterende dræn eksempelvis placeret?
Men vores droner kan også anvendes til kort- og fotodokumentation undervejs i etableringsfasen såvel som ved færdigmelding og aflevering til projektejer.
Med vores droneflyvninger får du:
Uanset om du er developer*) eller rådgiver, hjælper vi dig med at skabe det nødvendige overblik – tidligt i processen. Vi kombinerer dronebaserede data, georadar (GPR), feltbesigtigelser og opmålinger med ældre drænkort, ortofoto og lokal viden fra lodsejere. Vi assisterer også ved prøvegravninger sammen med entreprenører.
Så når du vælger os som samarbejdspartner i vedvarende energiprojekter, får du ikke bare data. Du får indsigt, rådgivning og et samarbejde, der holder hele vejen fra første idé til sidste rapport.
*) Flere developere har erfaret, at det kan betale sig at nydræne projektarealer før installation – for at undgå efterfølgende skader og erstatningskrav. Vi har omfattende erfaring med drænprojektering og bistår gerne med at integrere løsningen i den samlede arealplan.
 
															Ødemark Gods ligger i kuperet terræn på Vestsjælland lidt nord for Sorø, marken Holmager på 52 hektar har en række lavninger som er vandlidende pga. stående vand og for små drændybder.  Det medfører at marken i 7 områder (ca. 17 ha) har en uensartet vækst og forringet arrondering, dyrkningssikkerhed og produktivitet.
Med henblik på at forbedre markens vandafledning og produktivitet og baseret på en dronekortlægning af det eksisterende terræn, har SpectroFly bistået med at modellere det fremtidige terræn.
Formålet har været at optimere drændybderne i rodzonen samt sikre strømningsveje for overfladevandet ud af lavningerne, så de i fremtiden ikke vil være vandlidende.
Topografisk kortlægning baseret på kortlægning af det eksisterende terræn. Det fremtidige terræn er modelleret i Scalgo.
Lavningernes individuelle og Holmager markens samlede terrænreguleringspotentiale er beregnet og leveret som input til lodsejerens myndighedsansøgning.
Projektet og løsningerne blev udført i tæt dialog med lodsejer og hans rådgiver på myndighedsbehandlingen Pilegaarden Consult ApS.